Zoologisk Have på Valby Bakke er et dejligt udflugtsmål for en tur med barnevognen. Der er brede stier og god plads til barnevogne og børn, der vil opleve dyrene. Rundt omkring i haven er der rigeligt med bænke til at nyde medbragt mad ved, men hvis det mere er caféen end madpakken, der trækker, er Cafe Provianten lige ved havens hovedindgang et godt sted at tage hen. Her sælges foruden mad til mor også babymad på glas og specielle børnemenuer.
Der er høje stole i cafeen og barnevognen kan parkeres under halvtag. Der er store vinduer, så det er muligt at holde øje med den sovende baby under caféturen. Amning i cafeen er helt i orden, men der er også en stille sofa i garderoben, hvis I foretrækker fred.
Cafeen pakker gerne maden i picnickurv, så den kan tages med ud i haven og nydes ved siden af dyrene.
Lige ved siden af cafeen er separat puslerum med puder og gode faciliteter.
Billetten til Zoologisk Have koster 130 kr., indgangen er gratis for børn under 3 år.
Læs mere om både Zoo og caféen på Zooloogisk Haves hjemmeside
Find vej med Krak eller Rejseplanen





Cafeen i Zoo har et nyindrettet ammerum, lige indenfor cafeens indgang ved toiletterne.
Ammerummet må være indrettet af en barnløs mand, for borde etc. er ufunktionelle for en ammende og for dem, der måtte ønske diskretion,er det forstyrrende,at der erdirekte udsyn til sofaerne. Fred nu være med det,det er dejligt med et fredeligt sted.
Puslerummet i nærheden af bjørnene er ikke luksuriøst, men der er desinficerende væske til at rengøre puslepladen, og det er et plus på et offentligt sted.